Har du betændelse i din tand?
Hos Tandlægerne i Ølgod tilbyder vi rodbehandling til dig, der for eksempel har betændelse i din tand. Vores tandklinik er beliggende i Ølgod, og vi er derfor et oplagt valg for dig, der kommer fra Tarm, Skjern, Sønder Omme, Grindsted eller Varde.
Sådan foregår en rodbehandling hos os
En typisk rodbehandling sker over to eller tre besøg på klinikken.
Når vi udfører en rodbehandling, starter vi med at fjerne nerver og sygt væv i tandens rodkanal. Efterfølgende renser og rengør vi kanalen, hvorefter vi fylder den med en rodfyldning.
Til sidst lukker vi hullet i din tand med plast, eller vi påsætter en tandbro eller tandkrone. Det afhænger blandt andet af, hvor stort hullet er.
Inden behandlingen bliver du orienteret om alternativer
Det er forskelligt fra person til person, hvordan man opdager, at der er problemer med tandens rod. Nogle får meget ondt i tanden, mens andre blot bliver følsomme over for kulde. Det er betændelse i tanden, der gør, at man skal have en rodbehandling. Efter behandlingen vil den eventuelle kulde fra tanden forsvinde.
Hvis du ikke får lavet et hul i tanden i tide, kan det ende med, at der kommer betændelse i tanden, og dermed kan en rodbehandling blive nødvendig.