Behandling af paradentose
Paradentose er kendt som ”de løse tænders sygdom”. Det er en kronisk sygdom, der går ind og ødelægger knoglerne, som holder fast på tænderne.
Der er tale om en tandkødsbetændelse, som spreder sig og nedbryder den underliggende knogle omkring tanden. Har du derfor sygdommen, er det nødvendigt med en paradentosebehandling. Da det er en kronisk sygdom, kan man ikke fjerne paradentosen, men med en regelmæssig behandling kan man holde den nede, så sygdommen ikke bliver aktiv og går i udbrud.
Hos Tandlægerne i Ølgod hjælper vi dig gerne med en grundig paradentosebehandling. Vores klinik er let at komme til, uanset om du kommer fra Varde, Grindsted, Skjern, Tarm eller Sønder Omme. Derudover har vi også mange patienter, der kommer andetsteds fra.
Tandkødsbetændelse kræver en regelmæssig behandling
Hvis du har paradentose og tandkødsbetændelse, vil du opleve forskellige symptomer – herunder blødning fra tandkødet eller dårlig lugt fra munden. Det behøver ikke at gøre ondt, men hvis du ikke allerede har løse tænder, vil du ende med at få det.
En paradentosebehandling er en udvidet tandrensning, som kan holde paradentosen nede. Ved den første behandling foretager vi en stor tandrodsrensning, som efterfølgende skal holdes vedlige hver tredje måned. Ellers vil du med tiden miste dine tænder.